3 trin til overskuelig økonomi

Vil du gerne have et bedre overblik over din økonomi? Og måske også gerne føle, at din økonomi er overskuelig? Så er du havnet det rigtige sted.

Her får du en helt simple guide til, hvordan du kan få et bedre økonomisk overblik allerede i dag.

Trin 1: Lav et årsbudget

Når du bruger et årsbudget, får du overblikket over alle indtægter og udgifter over hele året. Når du kender alle disse tal, kan du finde ud af, hvad du gennemsnitligt skal sætte ind på budgetkontoen hver måned. Det er en rigtig god måde at få stabilitet i økonomien på - og en rigtig god måde at bevare overblikket.

Hvis du synes, det med budget er lidt uoverskueligt, så vil jeg anbefale dig at bruge en budgetskabelon. Det kan eksempelvis være vores, som du finder på hjemmesiden under ‘gratis’. Hvis du vil være helt sikker på, at få det hele med i budgettet, så overvej om vores Budgetguide er noget for dig. Den har vi gjort os meget umage med, og vi får fantastiske tilbagemeldinger fra dem, der har brugt den.

Find Budgetguiden her.

Trin 2: Tjek dit budget hver måned

Sæt en påmindelse i din kalender én gang om måneden. Det kan eksempelvis være ved lønningsdag. Vælg denne ene dag, hvor du tjekket din netbank og dit budget. Det er her også en god idé, at få noteret de faktiske tal ned. Stemmer dit forbrug og dine udgifter overens med det, du har budgetteret med? Hvis ja - fedt for dig. Hvis nej - så få rettet dit budget. Det er vigtigt, at dit budget tager udgangspunkt i dit levede liv og i de udgifter, som er forbundet hermed. Og altså ikke i forestillingen om dette.

Trin 3: Spar op

Sørg for at få sparet op. Den vigtigste opsparing er din buffer. Det er den, som skal sikre, at du ikke må gå fra hus og hjem, hvis ‘livet rammer’. Tjek evt. vores blogindlæg om buffer.

Udover at du skal have en buffer, så er det også en god idé at spare op til andre ting. Det kan eksempelvis være ferie, gaver, bryllup mv. Til dette kan du bruge metoden Sinking funds, som er løbende opsparinger. Dvs. at du hver måned sætter et fast beløb af til dette. Hvis det er noget, du er nysgerrig på, vil jeg anbefale dig vores kursus, som er skræddersyet til dette. Mange oplever, at det er dét her, der gør den reelle forskel i økonomien, og som gør den samlede økonomi langt mere overskuelig.

Du finder vores Sinking funds kursus her.

Når du har gennemgået disse tre trin, er du rigtig godt på vej til en bedre og mere overskuelig økonomi.

Forrige
Forrige

Økonomi, bøger og et godt tilbud!

Næste
Næste

Lommepenge - børn og pengevaner