Økonomi, bøger og et godt tilbud!

OBS. Dette blogindlæg indeholder affiliate links. Det betyder, at hvis du benytter dig af det, så tjener vi en skilling.

Jeg er (mildest talt) RET vild med bøger. Især med lydbøger.

Jeg elsker at lytte til bøger, mens jeg går tur, cykler, løber, strikker, vasker op, lægger vasketøj sammen etc.

At sidde ned med en bog i hånden, kan også noget. Men jeg må virkelig sige, at lydbøger er min helt store favorit. At kunne fortsætte bogen, mens jeg laver andre ting, er jeg helt vild med.

Jeg har i en del år brugt Nextory, som jeg deler med en anden. Man kan oprette sig sådan, at man har flere brugere, og så spare penge ved at dele abonnementet. Ikke på snyde-måden. Vi kan ikke se hvad hinanden lytter, eller læser (Nextory har nemlig også e-bøger), vi deler bare regningen, kan man sige.

Jeg er vild med Nextory! De har er godt udvalg af bøger, og får også nye bøger ind i takt med at de udgives. Så det er altså ikke er sted, hvor man skal vente længe på de nye bøger.

I skrivende stund kan jeg se, at jeg har hørt 326 bøger, mens jeg har været medlem hos Nextory. Så ja, jeg har hørt en del efterhånden.

Lige nu har Nextory muligheden for, at du kan få 50 dage gratis. Det gælder OGSÅ tidligere kunder. Så skal du bare tilmelde dig på ny. Ret smart, ikk?

Når du tilmelder dig Nextory, så sæt en påmindelse i din kalender, som fortælle dig hvornår, du senest kan afmelde dig, før du skal til at betale. Overvej så, om abonnementet er et, du vil prioritere i din økonomi. Er det ikke det, så få det afmeldt. Med de 50 dages gratis prøvetid, har du rig mulighed for at teste platformen af, og også mulighed for at se om du er mest til e-bøger eller lydbøger. Begge dele er tilgængelige hos Nextory.

Her får du 5 anbefalinger til gode bøger om økonomi

Anbefaling 1:

Den lille bog om din økonomi, af Michael Møller og Niels Christian Nielsen.

Det er en relativt kort bog, som tager dig gennem nogle af de overvejelser og valg, man kan stå overfor rent økonomisk. Michael og Niels Christian har stor ekspertise og tager dig igennem de mest almindelige økonomiske dilemmaer.

Anbefaling 2:

Den lille guide til økonomisk frihed, af Cecilie Blovsted og Sara Ophelia Møss.

Det er en bog, som henvender sig til dem, som er nysgerrige på økonomisk frihed, og som måske ønsker at arbejde mindre, og bruge mere tid på eksempelvis familie og fritidsinteresser. Bogen kommer ind på emner som FIRE-bevægelsen, privatøkonomi, opsparing mv.

Det er, ligesom den første anbefaling, også en relativt kort bog. Den kan høres på under fire timer.

Anbefaling 3:

Vejen til økonomisk frihed, af Frederik Strange.

Denne bog har til formål at lære dig at investere. Den gennemgår fem trin, som skal gøre dig i stand til at lade dine penge arbejde for dig og dit mål. Om bogen står der ‘Bogen henvender sig til alle i den arbejdsdygtige alder med pension, fast ejendom eller lidt ekstra penge at investere.’

Anbefaling 4:

Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi, af Pelle Dragsted.

Det lyder måske lidt tungt. Ikke desto mindre, er det i min optik en mega spændende bog, som oven i købet er velskrevet, velindlæst og rimelig nem at gå til. Den handler som sådan ikke om privatøkonomi, men har et samfundsmæssigt perspektiv i stedet. Jeg synes, den gjorde mig klogere på mange ting, og at den gjorde det på en spændende måde.

Faktisk synes jeg, den er så god, at jeg har giver den i gave mere end én gang. Ikke til samme person dog 😉

Anbefaling 5:

Sparegrisanarkisten: Min vej til overskud, af Cathrine Errboe og Sofie Østergaard.

En relativt kort bog, hvor Sofie deler ud af sine erfaringer og giver gode råd. Hun inviterer til, at vi skal tale mere om penge, være mere åbne og se vores økonomi i øjnene. Hun taler om hvordan det er muligt at få råd til det liv, man drømmer om.

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at prøve et medlemskab hos Nextory, har du muligheden for at få 50 dage gratis. Også selvom du tidligere har været medlem.

Opret dig hos Nextory her.

Jeg kan varmt anbefale det! Hos os lytter jeg selv en hel del, og mine børn gør det samme. Der er lidt for enhver smag hos Nextory.

Tak fordi du støtter vores arbejde 💛

Forrige
Forrige

Forestil dig dit liv om et år, hvis du tager kontrollen over din økonomi i dag💛

Næste
Næste

3 trin til overskuelig økonomi