Ét liv Én tid Ét menneske

Velkommen til vores boganmeldelse af:

Ét liv Én tid Ét menneske

Jeg er vild med at lytte til lydbøger. Jeg elsker at lytte mens jeg strikker, går ture eller vasker op. Jeg er især glad for at lytte til dem, som får mig til at reflektere over livet, og det må jeg sige, at denne bog gør. Morten Albæk er virkelig lykkes med at skrive en bog, der får læseren til at tænke over det meningsfulde i sit eget liv. 

Han stiller sig kritisk overfor det, at vi i vores samfund, og i virksomhederne, i høj grad belønner effektivitet, knokleri og hastværk, og han taler ind i ledernes ansvar for, at vende dette. Det er noget som jeg også selv er ret optaget af. Jeg bliver så træt, når jeg støder på stillingsopslag, som søger robuste medarbejdere. Hvorfor søges der ikke i højere grad efter dem, som kender og respekterer egne grænser? Dem som takker nej til en ekstravagt, fordi de mærker, at energien og overskuddet faktisk ikke er til det. Dem som tager ansvar for at have sig selv med, og som har en opmærksomhed på, ikke at strække sig for langt. Dem som ender med ikke at blive sygemeldt med stress, fordi de overhørte egne alarmsignaler og fordi de arbejdede mere, længere og hurtigere end de egentlig kunne. Nå, den kæphest kunne jeg skrive en mindre roman om - det skal jeg nok spare dig for i denne omgang. 

I bogen påpeger Morten Albæk bl.a. også det vanvittige i, at vores sundhedspersonale selv bliver syge, fordi det får stress af at arbejde i det system, som uden indsigt i egen mening eller det meningsfulde i at være hospital og ledelse dér, presser sundhedspersonalet til at yde stadig mere. 

Jeg synes, han har mange kloge, spændende og vedkommende refleksioner i bogen her. Faktisk synes jeg, det er så god, at jeg har givet den i gave til en, jeg har kær.

Morten Albæk har selv indtalt bogen, hvilket jeg synes, giver den en helt særlig karakter. Han er en dygtig indlæser og formidler. Hans indlæsning af bogen gør, at hvert eneste ord får netop den betoning, han har tiltænkt den. Det er jeg vild med. 


Hvis du ønsker at lytte til den, kan du gøre det på BookBeat. Jeg har et link til, at du kan få 6 ugers gratis adgang. Hvis ikke du derefter ønsker at være abonnent efter de 6 uger, skal du selvfølgelig huske at afmelde dig. Sæt evt. En påmindelse på din telefon, så du husker det. 

Linket er et affiliate link, hvilket betyder, at vi tjener en lille smule, hvis du benytter det. 


Du får dine 6 ugers gratis lytning her


Tak fordi, du støtter vores arbejde.

Forrige
Forrige

Månedsopsparing hos Nordnet

Næste
Næste

Sælg ud - investér pengene