Dejskraberen: dit bedste spare-redskab
Måske er du en af dem, som har en dejskraber liggende i køkkenskuffen, og som stort set aldrig har den i brug. Mit gæt er, at det vil ændre sig, når du har læst dette blogindlæg.
Det er nemlig sådan, at en dejskraber er genial til at spare på alt muligt.
Nu skal du høre.
Dejskraberen kan bruges til at:
Skrabe madrester af tallerkener og andet service efter spisning. På den måde slipper du for at skylle af - altså: ved at bruge dejskraberen sparer du på vandet.
Tømme bøtter, glas, skåle HELT. Det kan eksempelvis være mayonnaise, nutella, syltetøj, peanutbutter (fortsæt selv listen). Når du bruger dejskraberen, får du faktisk brugt alt det pålæg, topping mv. som var i den beholder. Du smider altså mindre mad ud, og du sender nogle renere beholdere afsted til genbrugsstationen/forbrændingen - OG når du bruger alt det, du har betalt for, får du altså også mere ud af dine penge.
Gemme mere af din mad. Det kan være efter aftensmaden, at du har nogle rester til overs, som skal gemmes. I stedet for at skrabe gryden/panden med en grydeske, og skylle de sidste rester ud i køkkenvasken (I ved nok de der rester, som man simpelthen ikke kan få af, uden at bruge hele aftenen på det), for så bagefter at stå og fumle med at samle de selvsamme madrester op af vaskens afløb efterfølgende. BRUG DEJSKRABEREN. Det er genialt! Brug grydeskeen først til det, der er nemt at samle op med dén, og skrab efter med dejskraberen. Vupti: alle dine madrester er gemt til senere brug, OG du slipper for at skylle af.
Se billederne nedenfor her, for at se et eksempel.
Kan du se pointen? Mindre madspild, mindre mad, der skal samles op af køkkenvasken, OG mindre vand spildt på at skylle af.
Det ER da smart, ikk?
Hvis du er nysgerrig på det med at spare - nærmere bestemt: det med at spare på vandet, så vil jeg anbefale dig, at læse dette blogindlæg. Det er helt kort, helt simpelt og med nogle nemme og konkrete råd til, hvordan du kan spare på vandet. Selv tak 💛
Kh. Maria, PA. hos Budgetnørden