Billigere internet - vi kigger på vores faste udgifter
OBS! I dette blogindlæg er der indsat affiliatelinks til Norlys. Det betyder at hvis du benytter dig af de links der ligger på siden her, så tjener Budgetnørden en skilling, men det koster ikke dig ekstra. Tak fordi du støtter vores arbejde.
Tidligere på året fik vi lagt fiber ind på vores adresse og nu er der endelig blevet åbnet for det og derfor har vi kigget på internetudbydere. Vi har det sidste års tid, som samtidigt er det første år i vores nye lejlighed, haft en svingende forbindelse og relativ dårlig dækning i vores ret lille lejlighed, så vi har glædet os til at kunne skifte til fiberinternet og håber det vil give os en bedre og mere stabil forbindelse.
Vi har valgt at skifte til Norlys, som også var dem der installerede internettet. De har lige nu et tilbud til nye kunder om 1000 Mbit til 199 kr. per måned i de første 6 måneder (herefter 379 kr. per måned).
Det betyder en her-og-nu besparelse på 140 kr. per måned og vi får muligheden for at teste om de har en bedre forbindelse end den vi har nu. Så selvom den månedlige pris er 30 kr. højere når de 6 måneder er gået, så kan det godt betale sig for os at skifte, både pga den nuværende forbindelse og med den relativt store besparelse nu og her, så går der næsten 3 år før besparelsen “udløber”.