Budgetnørdens ordbog

A

Aconto

Aconto betyder, at noget er delvist betalt. Det kan eksempelvis være, at du betaler din varme aconto, og at du dermed betaler et fast beløb hver måned. Når året er omme opgøres det, om ‘pengene passer’ eller om du har betalt for lidt eller for meget. Som oftest passer pengene ikke helt, hvortil du enten får en ekstraregning, eller får nogle penge tilbage. Skal du have penge tilbage bliver det oftest i form af, at de penge, som eksempelvis varmeselskabet skylder dig, fratrækkes din næste regning. Altså at du så betaler mindre i den efterfølgende måned.

AOP.

AOP. er en forkortelse for aldersopsparing. Læs mere under ‘Aldersopsparing’.

Aktie

En aktie er et værdipapir, der viser, at du som investor har en ejerandel i et selskab. Det gør dig til medejer og giver dig ret til at få del i selskabets eventuelle udbytte. Læs mere om dette under ‘Udbytte’.

Aktier kan købes flere steder. Jeg køber selv mine aktier hos Nordnet.

Aktiedepot

Et aktiedepot er der hvor dine værdipapirer opbevares. Hvis du eksempelvis har en konto hos Nordnet, har du et aktiedepot. Her kan du investere dine penge i værdipapirer, aktier, fonde, ETF’er m.fl.

Aktiesparekonto

En aktiesparekonto er en konto, du kan have hos din børsmægler - eksempelvis hos Nordnet. På deres aktiesparekonto betaler du kun 17% i afkastskat, der er nul depotgebyrer og der er automatisk indberetning til skattestyrelsen.

Hvis du ønsker en aktiesparekonto hos Nordnet, skal du først oprette et aktiedepot hos dem, og derefter kan du oprette en aktiesparekonto.

Aktieudbytte

Aktieudbytte er når en virksomhed udbetaler en del af sit årlige overskud til ejerne/aktionærerne. Ved at investere i selskaber, som udbetaler udbytte, kan man skabe sig en passiv indkomst. Det er forskelligt hvornår på året, der udbetales udbytte. Nogle gør det flere gange om året.

Aldersopsparing (AOP.)

Aldersopsparing er en pensionsordning, som man selv kan oprette i en bank, men som man også kan oprettes via. sin arbejdegiver. Oprettes den via. arbejdsgiver, kalder pensionsselskaberne ordningen for en aldersforsikring.

På en aldersopaparing får man ikke skattefradrag for sine indbetalinger, ligesom man eksempelvis gør ved en ratepension. Til gengæld skal der ikke betales skat, når du skal have din aldersopsparing udbetalt, når du når pensionsalderen. Der er altså skattemæssige fordele ved en aldersopsparing.

Der er en grænse for hvor meget, du kan indbetale til en aldersopsparing. Denne grænse afhænger af, hvor lang tid du har tilbage på arbejdsmarkedet, før du når din folkepensionsalder. Er der 5 år eller mindre, før du når din folkepensionsalder, kan du i 2022 indbetale 54.200 kr. Er der mere end 5 år til, kan du i 2022 indbetale 5500 kr.

Er du mere nysgerrig på regler og rammer for aldersopsparing, vil jeg anbefale dig at læse mere om dette på SKAT’s hjemmeside, som jeg har linket til her.

Jeg har selv en aldersopsparing hos Nordnet. Hvis du også ønsker det, kan du oprette dig her.

Andelsboligkredit

Et andelsboliglån kan også laves helt eller delvist som en andelsboligkredit. Her bestemmer man selv hvor meget, man vil betale af på kreditten, og betaler kun rente af det, man låner. Her kan du altså spare nogle penge på renter, men skal selvfølgelig være opmærksom på løbende at få gælden afviklet.

Nogle får det lavet sådan, at de har en del af deres andelsboliglån som et ‘almindeligt’ andelsboliglån, og en andel af lånet som en andelsboligkredit. Hvis det er noget, du er nysgerrig på, vil vi anbefale dig at tale med din bank om hvilke muligheder, du har.

Andelsboliglån

Et andelsboliglån er den gæld, du stifter, hvis du låner penge i banken til en andelsbolig. Der er en fast afbetaling på denne, og lånet løber som regel over enten 20 eller 30 år.

Logger man ind på sin netbank, vil man typisk kunne se en særskilt konto til andelsboliglånet, hvor man kan se hvor meget, man skylder. Det vil ligne en ‘almindelig’ konto, som står i minus.

På den type lån er det oftest sådan, at du selv kan overføre ekstra penge til afbetaling på lånet, ved blot at overføre dem til den konto, andelsboliglånet er tilknyttet.

B

Banklån

Et banklån kan være et forbrugslån eller et boliglån.

Når man køber en ejerbolig, skal man selv have 5% til udbetaling. Har man ikke det, kan man få denne del af boliglånet som et banklån. Et banklån har en højere rente end et realkreditlån, som er den låntype som udgør resten af boliglånet.

Du kan også have et banklån, hvis du har lånt penge til forbrug, eksempelvis rejser eller lign.

BO.

Er en forkortelse for børneopsparing. Læs mere under ‘Børneopsparing’.

Boliglån

Er et lån til en ejer- eller andelsbolig. Der findes forskellige lånetyper. Se under ‘Andelsboliglån’, ‘Andelsboligkredit’, ‘Banklån’ og ‘Realkreditlån’.

Budget

Et budget er en samlet oversigt over dine forventede indtægter og udgifter for en given periode. Jeg anbefaler, at du benytter et årsbudget, og har en gratis skabelon liggende på min hjemmeside. 

Find det her.

Vores budgetskabelon er rigtig god - men den er ikke altid nok. Hvis du vil være sikker på, at du får alting med, og at du rent faktisk får lagt et budget, der holder, så benyt dig af vores e-bogs guide til netop dét formål.

Du finder den her.

Buffer

En buffer er en slags opsparing, som du bør have til uforudsete udgifter og uforudsete hændelser. Hvor stor en buffer skal være, kan være svært at finde ud af, og det afhænger af mange faktorer såsom hvor og hvordan du bor, hvor mange personer I er i jeres husstand, om I ejer bil(er) og mange flere ting.

Jeg har lavet et blogindlæg om netop det. Det finder det du her.

Børneopsparing

Der findes flere typer børneopsparinger. De fleste kender til den klassiske børneopsparing, man kan lave gennem banken. På denne kan der i 2022 maksimalt indbetales 6.000 kr. pr år, og maksimalt 72.000 kr. i alt.

Der findes dog også muligheder for at spare op til sine børn på andre måder. Som eksempel kan nævnes et aktiedepot hos Nordnet, eller en investeret børneopsparing gennem Tobi eller andre lignende aktører.

Børneopsparing er i det hele taget et kæmpestore emne. Hvis det er noget, du er mere nysgerrig på, vil jeg anbefale dig at tage et kig på et blogindlæg om dette.

Du finder det her.

C

Crowdlending

Crowdlending er, at man låner sine penge ud til mindre virksomheder, for så at få dem tilbagebetalt med renter. Der findes forskellige platforme for dette. Hvis det er noget, du ønsker at dykke mere ned i, vil jeg anbefale dig at tage et kig på det, ved at klikke her.

D

Depot

Depot er en forkortelse for aktiedepot - Læs mere under ‘Aktiedepot’.

E

ETF

ETF’er kaldes også for fonde, og er en betegnelse for fonde som handles på børsen på lige fod med aktier og obligationer.

En ETF er et selskab, som køber aktier i andre selskaber. Søger man efter ETF’er kan man finde selskaber, som investerer i aktier på tværs af sektorer og med stor geografisk spredning. Der findes selskaber, som investerer i eksempelvis 2.500 andre selskaber - så køber du én ETF hos det selskab, får du altså spredt din risiko ud over 2.500 selskaber på én gang. Derved får du en indbygget risikospredning, kan man sige.

F

FIRE

Er en forkortelse for ‘Financial Independence Retire Early’, altså økonomisk uafhængighed og tidlig pension. I bund og grund handler det om at opbygge sig en passiv indkomst, som giver mulighed for at slippe arbejdsmarkedet helt eller delvist, hvis/når man ønsker det.

Hvis FIRE er noget, du finder interessant, og som du ønsker at dykke mere ned i, er der en bog om netop dét emne, som har mine varmeste anbefalinger. Den hedder Frihed, FIRE og familieliv, og er skrevet af Emilie Ekelund Mørck. Du finder den her.

Folkepension

Folkepensionen sikrer, at alle har en indkomst når de når pensionsalderen. Det er altså en offentlig social ydelse, som man kan få, når man når pensionsalderen. Hvis du ønsker at skabe dig et overblik over din pension, vil jeg anbefale dig at gå ind på Pensionsinfo ved at klikke her.

Folkepensionsalder

Din folkepensionsalder fortæller dig hvornår, du kan gå på folkepension. Folkepensionsalderen stiger løbende.

Du kan beregne din egen folkepensionsalder her.

Fonde

Når vi taler om fonde, er det i investeringsøjemed.

Hvis man skal forklare, hvad en fond er, kan man sammenligne det med en kurv med investeringer. Hvis du køber en fond, er der en professionel forvalter, som vælger forskellige investeringer for dig. Køber du en dansk fond, vil denne bestå af investeringer i danske aktier.

Når du køber en fond, skal du altså tænke over, hvad du vil investere i. Vil du eksempelvis investere i det danske, det globale eller i de nye markeder? Så laver den professionelle forvalter resten af arbejdet for dig.

Her har du altså også en indbygget risikospredning, idet en fond har flere selskaber under sig.

Foodprep

Er en forkortelse for food prepping, som betyder madforberedelse. Altså at du på forhånd forbereder den mad, du skal bruge senere på dagen eller ugen. Det kan eksempelvis være, at du sørger for at kikærterne er kogt på forhånd, at grøntsagerne er snittet, eller at kartoflerne er skrællet.

Forsikring

En forsikring er der til at hjælpe, hvis der sker noget. Der er forskellige typer forsikringer, som fx. Indboforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, elektronikforsikring, sygeforsikring m.fl.

I min optik er forsikring noget af det allervigtigste at prioritere i sit budget. Det er dit sikkerhedsnet, hvis uheldet er ude.

Der findes mange forskellige forsikringsselskaber, som udbyder forskellige forsikringer til forskellige priser. Når du skal købe eller skifte forsikring, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til ikke kun at kigge på prisen, men især at sætte dig ind i, hvordan den dækker. Dækningen er vigtigere end prisen, da det er dækningen som siger noget om, om du rent faktisk forsikrer dig på en måde, som giver dig det ‘sikkerhedsnet’, du har brug for.

Forskudsopgørelse

En forskudsopgørelse skal ikke forveksles med en årsopgørelse, selvom disse dog har noget med hinanden at gøre.

En forskudsopgørelse kan ses som et slags budget for det kommende år, hvor din forventede indtægt beregnes, og hermed også afgør hvor meget, du skal betale i skat. Den kommer i november, og kan rettes løbende.

Synes du, at det med forskudsopgørelse og årsopgørelse er lidt svært, vil jeg anbefale dig, at læse mere på skat’s hjemmeside. De her en god forklaring her.

Frie midler

Frie midler er beskattede penge, som ikke er bundet af en pensionsopsparing. Det er altså den del af din formue, som du har til rådighed her og nu.

Friværdi

Man kan have friværdi i flere ting. Typisk taler man om friværdi i forbindelse med bolig. Friværdien i en bolig er boligens værdi, fratrukket den gæld, du har i boligen.

Du kan også have friværdi i andre ting, som en båd, bil, motorcykel o.lign.

Fællesøkonomi

Man har fællesøkonomi, når man deler økonomi med sin partner. Det kan være enten helt eller delvist. Der findes flere måder at have fællesøkonomi på. 

G

Gæld

Du har gæld, hvis du har lånt penge til noget, og alle pengene endnu ikke er tilbagebetalt. Det kan være gæld til hvad som helst, og her mener jeg også ting, du har købt på afbetaling. Det er efterhånden muligt at købe det meste på afbetaling, så husk at det også tæller som gæld, hvis du har et produkt, du ikke har afbetalt helt endnu. 

Det kan selvfølgelig også være gæld hvis du skylder penge i din bolig, bil, båd, eller hvis du har en kassekredit, du benytter.

Det samme gælder, hvis du har gæld til det offentlige. Det kan eksempelvis være restskat eller børnebidrag, du ikke har betalt.

Hvis du har brug for hjælp til at skabe et overblik over din gæld, vil jeg anbefale dig at tage et kig på dette produkt. Udover at det hjælper dig til at tracke din networth, guider det dig nemlig også til at få et fuldstændigt overblik over din gæld.

Gældsafvikling

Gældsafvikling betyder, at man afvikler på sin gæld. Altså at du betaler af på den gæld, du har.

I

Investering

En investering er, når man køber noget af værdi. En bolig kan eksempelvis være en investering, men det kan en aktie også.

Der findes mange former for investeringer. Når jeg taler om investering, er det oftest investering i aktier, jeg taler om.

K

Kapitalpension

En kapitalpension er en pensionsordning, som nu er lukket. Du kan altså ikke længere oprette en kapitalpension.

Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, har du måske en kapitalpension fra tidligere.

Kryptovaluta

Kryptovaluta er en form for valuta, som eksisterer digitalt eller virtuelt, hvor der bruges kryptografi til at sikre transaktionerne. Det er altså ikke bankerne, som bekræfter registreringerne.

Der findes flere typer kryptovaluta hvoraf Bitcoin er den mest kendte.

M

Månedsopsparing

Når jeg taler om ‘månedsopsparing’ hentyder jeg til en service som Nordnet tilbyder, og som jeg benytter mig af.

Når man har et aktiedepot hos Nordnet, kan man tilknytte en månedsopsparing hertil. Det vil sige, at man indstiller en ‘automatisk købemaskine’ til at handle fonde, ETF’er eller investeringsforeninger for én d. 8. I måneden. Handlen er kurtagefri, så det er altså en måde at handle på, som sparer dig nogle penge.

På månedsopsparingen vælger du selv beløbet der skal købes for, og hvilke selskaber, der skal købes hos, og så handler månedsopsparingen automatisk, såfremt man har sat penge ind på depotet.

Du kan læse mere om Nordnets månedsopsparing her.

N

Networth

Networth betyder ‘netto værdi’ og er værdien af alt det, du ejer, fratrukket din eventuelle gæld.

Jeg tracker min networth hver måned, som du måske har set på Instagram. For mig er det helt klart det mest motiverende værktøj, jeg har.

Hvis det er noget, du ønsker at dykke ned i, har vi lavet en meget grundig guide til dig om netop dette emne.

Her får du et regneark, hvor du kan indtaste dine tal og se udviklingen måned for måned i 10 år, samt en e-bog med en detaljeret og grundig guide til, hvordan du finder alle de tal, du skal bruge, og hvilke overvejelser du kan gøre dig undervejs. 

Du finder vores networth tracker her.

P

Passiv indkomst

En passiv indkomst er det samme som en passiv indtægt, og er altså det modsatte af et lønarbejde. En passiv indkomst kan eksempelvis være det aktieudbytte du får gennem de aktier, du har investeret i.

Pension

Læs mere under ‘Folkepension’.

Privatøkonomi

Privatøkonomi er et samlet begreb for din egen økonomi. Det er altså både de penge, du tjener, men også de penge, du bruger. Privatøkonomi er derfor både dine indtægter og udgifter, men det dækker også over den eventuelle gæld, du har.

R

Realkreditlån

Et realkreditlån er et lån sikret i fast ejendom. Det kan være, du har lånt pengene til et hus eller en ejerbolig. Lånet løber typisk over 20 eller 30 år.

Ratepension

En ratepension er en pensionsopsparing, som både kan laves gennem din arbejdsgiver og som også kan tegnes privat. Hvis du har haft flere forskellige jobs gennem tiden, har du måske ratepensionsopsparinger flere steder. Hvis du har det, bør du overveje at samle dine pensioner hos det selskab, der indbetales til gennem dit nuværende arbejde. Der er nemlig rigtig mange penge at spare, ved at samle sine pensioner.

Pensionsinfo er et glimrende sted at danne sig et overblik over dette. Du finder siden her.

S

Sinking funds

Sinking funds er løbende opsparing til forbrug - både planlagt forbrug, men også til uforudsete udgifter. Det kan være til gaver, vinterdæk på bilen, serviceeftersyn på ladcyklen, vintertøj til hele familien, køleskabet som holder op med at virke eller lign.

Ved at bruge sinking funds i din privatøkonomi, kan du lave dig et solidt ‘sikkerhedsnet’. Det er noget, der kan gøre en kæmpe forskel for, hvor stærk din økonomi er. Bruger du sinking funds, vil du altså også have et langt bedre overblik over, hvad du reelt har at ‘lege for’ når der er lagt penge til side til alt det, der er vigtigt for dig.

Vi har lavet er kursus om netop sinking funds. Et helt fantastisk kursus, som byder på spændende opgaver, videomateriale, vigtig viden, refleksionsarbejde, helt konkrete og håndgribelige værktøjer til dig - og en helt masse andet.

Du finder kurset her.

U

Udbytte

Læs mere under ‘aktieudbytte’.

Ugebeløb/ugepenge

Ugepenge er en måde at dele sit forbrug op på. Det kan være, man har sat sig et loft over hvor mange penge, man må bruge må mad og husholdning, men at det er svært at få pengene til at række hele måneden. Så kan man dele pengene op i ugepenge/ugebeløb, og altså kun have penge til én uge ad gangen til rådighed. Det kan gøre det mere overskueligt og konkret, og være en kæmpe hjælp for nogle, og en stor hjælp til at sikre, at der også er råd til mad og husholdning sidst på måneden.

Å

ÅOP. - årlig omkostning i procent

ÅOP er en forkortelse for ‘årlig omkostning i procent’. Hvis du skal optage et lån, er det vigtigt ikke kun at se på rentesatsen, for der er typisk flere omkostninger forbundet med optagelsen af et lån. Det kan være gebyrer og stiftelsesomkostninger. Ved at se på ÅOP får du altså vished for de reelle omkostninger.

Årsopgørelse

En årsopgørelse er skat’s regnskab for det forgangne år. Her er der altså en oversigt over hvad du har tjent og hvad du har betalt i skat.

Hvert år i marts frigives din årsopgørelse. Her kan du tjekke, om tallene som står der, er rigtige, og selvfølgelig rette dem, hvis de ikke stemmer. Når årsopgørelsen er rettet til, kan du se, om du skal betale restskat, eller om du skal have penge tilbage.