Maria deler: En lille økonomi hos mennesker med store drømme

OBS. Dette blogindlæg indeholder affiliate links til Mybanker. Det betyder, at vi tjener en skilling hvis du bruger dem - tak fordi du støtter vores arbejde.

Fra drøm til virkelighed

Hjemme hos os er vi to voksne og to børn på 4 og 7 år. Min partner er pædagog og arbejder på deltid, jeg selv er ansat i et fleksjob på 6 timer i ugen - deraf den lille økonomi.

Selvom vi har en lille økonomi, har vi store drømme. Drømme som driver os langt!

Nyt år, nye drømme, nye muligheder

Når vi planlægger et nyt år, bruger vi som regel mindst en måneds tid på at lande i det hele. Med det mener jeg, at vi bruger en måneds tid på at tale om det forgangne år, og tale om drømmene for det nye år, og derefter lægge os fast på de af drømmene, vi vil gå efter.

Når vi starter med at sætte ord på alle vores drømme og ønsker, er der totalt frit spil. Der er plads til selv de allerstørste og allemest urealistiske drømme i denne fase.

Så er det tid til grovsorteringen.

Her taler vi om, hvilke drømme, der rammer os begge, og så starter den helt store research på det, der trækker mest i os. Gemmen research bliver vi klogere på både OM og HVORDAN, vi kan nå i mål med mest muligt af det, vi drømmer om lige nu.

De drømme og ønsker, vi havde for 2024 før grovsorteringen var:

  • Skiferie (med tog, da vi ikke har en bil, og ikke ønsker at leje en til dette formål)

  • Boligforbedringer

  • Leje vores lejlighed ud via. Airbnb

  • Interrail i sommerferien

  • Familiebesøg i Norge

  • Forhandle rente på andelsboliglån (mere om det længere nede)

  • Rejse til Cuba

  • Investere mere

  • Øge afdrag på andelsboliglånet

  • Hotelophold i Sverige

Og lad mig bare helt ærligt sige, at alt det her på ingen måder er muligt for os i løbet af 2024.

Men altså: det hele starter med en drøm.

Nu er vi nået der til, hvor vi har lagt os fast på følgende:

  • Boligforbedringer

  • Leje vores lejlighed ud via. Airbnb.

  • Familiebesøg i Norge

  • Forhandle rente på andelsboliglån (jeg gemmer et rigtig godt tip til dig længere nede).

  • Hotelophold i Sverige

Vi læser, undersøger og regner fortsat på muligheder for skiferie, interrail, Cubarejse og mere investering. Her får I lige en status:

Skiferie: Vi har set os lun på Åre og Vemdalen i Sverige, og er ved at lægge os fast på hvilke af stederne vi vil besøge og hvornår. Det bliver nok Vemdalen, og det bliver nok et nattog fra Malmö (obs. ingen spots, bare anbefalinger fra venner).

Interrail: Vores ældste barn vil gerne til Grækenland for at spise græsk salat, og begge børn vil gerne samle flag til deres rygsække (æblet falder ikke langt fra stammen, som man siger. Kh hende, med en flagfyldt backpacker). Nåmen jeg har meldt mig ind i en Facebookgruppe, som hedder ‘Togrejser’, og har fundet ud af, der ikke er så mange tog i Balkanområdet, så dén vej bliver svær at tage til Grækenland. Det anede jeg ikke. Jeg har lavet et opslag i gruppen og spurgt om råd og anbefalinger, og er næsten blevet overstrømmet af venlige og hjælpsomme mennesker derinde. Min partner og jeg har sat en aften i kalenderen, hvor vi med lidt rødvin og en computer vil gennemgå det hele. Vi ender nok med at booke gennem togrejser.dk, som har fået utrolig mange anbefalinger derinde (obs. ingen spots, bare deling af de tanker og råd, vi går med).

Cubarejse: Vi vil gerne rejse til Cuba, og har besluttet at udskyde det nogle år. Nok til vores yngste barn går i 1. klasse. Men ting kan nå at ændre sig, så vi får se.

Mere investering: Det bliver ikke lige nu. Vi investerer det beløb, vi lige nu synes, vi kan afse til formålet, samtidig med, at vi bygger en stor rejseopsparing op.

Én ting ER vi faktisk allerede i mål med. Nemlig: Renteforhandling på andelsboliglån.

Dét er noget, jeg virkelig har skulle tage mig sammen til at gå i gang med. Jeg synes, det har føltes fuldstændig uoverskueligt at skulle kontakte forskellige banker, forhandle med dem, holde styr på deres tilbud, vælge mellem dem, læse bedømmelser og vurderinger af dem på nettet, tage stilling osv.

Oven i det synes jeg, det er uoverskueligt evt. at skulle skifte bank. Få nye betalingskort, pinkoder osv.

MEN renten på vores lån er vigtigt. Jo lavere desto bedre.

Så jeg gjorde det, at jeg hentede banktilbud via. Mybanker. Tilbuddene kom hurtigt, og blev gemt inde under min profil hos Mybanker. Jeg blev altså ikke kimet ned af en masse banker, eller bombarderet med mails. Mybanker har ringet til mig og tilbudt deres hjælp, hvilket var rigtig rart.

De tilbud jeg fik, var gode. Især et par stykket skilte sig ud. Og jeg var lettet over at min telefon ikke ringede konstant med sælgertyper, der skal have svar NU. Jeg har brug for at tage det i mit eget tempo.

Jeg kontaktede også vores egen bank. Både før jeg indhentede tilbuddene, og efter jeg havde fået dem.

Jeg spurgte vores bank, om de kunne matche den laveste rente, vi havde fået tilbudt.

Det kunne de.

Vi har sammen aftalt, at vi holder fast i at afdrage med det beløb, vi hidtil har gjort.

Det her er, hvad jeg har fået ud af renteforhandlingen:

  • Vores rente er sænket med 0.95%

  • Vi fastholder beløbet for vores månedlige afdrag (efter eget ønske vel at mærke)

  • Vi slipper for at skifte bank

  • Vores samlede ydelse med den nye rentesats falder med ca. 200.000 kr.

  • Vores lånt løbetid forkortes fra 24,25 år til 20,58 år.

Med andre ord: Den nye rentesats har betyder rigtig rigtig meget for os. Både nu og på sigt. Og nej, det er ikke sidste gang, vi skal forhandle rente - det er helt sikkert! Det gik så meget nemmere og hurtigere, end jeg havde turde håbe på. Jeg er ærlig talt noget træt af, at jeg ikke ‘gik til stålet’ noget før. Men altså - nu er jeg den erfaring rigere, og totalt klar på at forhandle igen.

Hvis du har lyst til at kaste dig ud i renteforhandlinger vil jeg varmt anbefale dig Mybanker. Især hvis du ønsker uforpligtende tilbud, og ikke ønsker at blive kimet ned af diverse banker, men i stedet ønsker at sidde og læse dine tilbud i fred og ro, og dernæst tage kontakten når du er klar.

Obs. De links du her finder til Mybanker er affiliate links. Det betyder, at vi tjener en skilling, når du bruger dem - det betyder ikke, at jeg har fået en bedre rente end du kan få. Tak fordi du støtter vores arbejde.

Nåmen tilbage til det med drømmene.

Nu vil vi fortsætte med at få undersøgt og regnet på de andre drømme for 2024, og dernæst lægge os fast på, hvilke af dem, vi kan og vil gå efter.

Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan justere lidt hist og her, for at udleve vores drømme. Især det med at rejse trækker i os, som du nok har fanget - og når vi alligevel rejser, kan vi jo lige så godt lade vores lejlighed blive brugt af andre og tjene lidt på det. Men før vi ønsker, at andre skal låne lejligheden, vil vi gerne være færdig med de sidste boligforbedringer. Så på en måde går tingene lidt hånd i hånd, kan man sige.

Vi gør os også tanker om, om den eventuelt supplerende indtægt fra Airbnb skal bruges til at booste rejseopsparingen eller om den skal bruges til afdrage ekstra på vores andelsboliglån. Eller begge dele. Det er en beslutning, vi tager senere.

Tak fordi du læste med så langt. Jeg ønsker dig en dejlig dag 💛

Forrige
Forrige

Sådan lægger du et årsbudget: En trin-for-trin guide

Næste
Næste

Føler du dig økonomisk tryg?