Har du styr på forsikringerne?

Indeholder affiliate links

Der kan være penge at spare på netop forsikringer. For nogle mere end andre selvfølgelig. Jeg laver et forsikringstjek en gang om året og har sat en kalendernotifikation til at minde mig om det.

D. 10. Juli lavede Forbrugerrådet Tænk et opslag på Instagram, hvor de skrev, at 53% af de danskere, der skifter forsikringsselskab, får en lavere pris efter skiftet. De skrev også, at en trediedel får en bedre forsikringsdækning.

I min optik er prisen selvfølgelig vigtig, når man skal vælge forsikring, men jeg mener dog, at dækning er langt mere vigtig at forholde sig til. Når du skal vælge dine forsikringer, er det rigtig vigtigt, at du er opmærksom på, at forsikre dig på en måde, så du faktisk får dækket dine forsikringsbehov.

Vores forsikringsbehov er meget forskellige, og det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i dig selv, dit liv og dine behov - og selvfølgelig dem, du lever sammen med, hvis altså der er andre end dig i husstanden.

Du kan få et uforpligtende forsikringstjek ved at klikke her.

Og her kommer lige en anden vinkel.


Jeg (Maria, PA her hos Budgetnørden) vil gerne knytte en personlig historie til indlægget her.
Grundet et par trafikuheld tilbage i 2014, og dertil senfølger efter hjernerystelse, har jeg (desværre) haft rigtig meget at gøre med mit forsikringsselskab. Jeg har også kontakt til mange andre, som har senfølger efter hjernerystelse. Vores oplevelser med forsikringsselskaber er meget, meget forskellige.


Jeg ved om utrolig mange, som ingen erstatning får tilkendt, trods det, at de er skadet slemt nok til at de nu er på førtidspension. Det er så trist, når forsikringsselskaberne ikke hjælper én med det, man har købt dem til.
Min egen historie er heldigvis en anden. Jeg er forsikret hos Lærestandens Brandforsikring (ingen spons., bare begejstring) og jeg er SÅ tilfreds.

De har været med mig hele vejen, har ikke mødt mig med mistro på ét eneste tidspunkt. De er venlige, hjælpsomme, effektive og fleksible. De har min varmeste anbefaling!

Ovre på Instagram, kan du læse med på dette opslag og se hvad andre anbefaler.

Du kan også få et uforpligtende forsikringstjek ved at klikke lige her.

Forrige
Forrige

Investering del 1 - Vilmas historie

Næste
Næste

Nordisk socialisme