Julegavetips

I dag vil jeg dele mine bedste julegavetips med dig

Julen kan let blive en dyr tid. Måske oplever du også, at den bliver for dyr.

Julegavetips

  1. Skab et overblik over, hvem du skal give gaver til, hvad de skal have, og hvilken budgetramme du har for de enkelte gaver. Gør det gerne i god tid. Faktisk er det sådan, at vi har lavet en juleguide, som hjælper dig til netop dette overblik. Lige nu er den ganske gratis.

    Du finder vores gratis juleguide her.

  2. Planlæg gaveindkøbet i god tid. Når du ved hvem du skal give gave til, så find ud af, hvad du gerne vil give dem. Når du gør dette i god tid, har du mulighed for at finde gaverne til bedst mulige pris.

  3. Overvej genbrugsgaver. ‘Genbrug er god brug’, som de siger i en tegnefilm, mine børn elsker. Og dét er det! ‘God brug’, altså. Genbrug er både godt for pengepungen, og for kloden som vi bor på - vi har vist efterhånden allesammen mærket, at vi skal gøre os særdeles umage med at passe på den. Der er efterhånden nærmest uanede muligheder for at finde diverse genstande brugt. Enten i en genbrugsbutik eller på nettet, hvor der findes rigtig mange forskellige steder, hvor man kan søge efter det, man ønsker at købe.

  4. Hjemmelavede gaver. Måske er du sådan en, der kan lave ting selv. Og måske er du ikke, og det er også helt ok. Men prøv nu lige at læse med lidt videre alligevel - for hjemmelavede gaver kan være rigtig mange ting. Måske kan du bage nogle lækre småkager og lægge dem i en smuk kagedåse, eller male et fint billede, eller brodere noget sejt, eller strikke noget, eller bygge noget, eller sy noget, eller lave noget i ler, eller noget i keramik, eller tilbyde x antal rengøringshjælp, eller fylde fryseren med lækkert hjemmelavet aftensmad, eller tilbyder x antal børnepasning med eller uden overnatning.

    Eller måske kan du selv finde på noget, som giver mening hos dig, og hos den som skal have gaven.

  5. Giv en oplevelse. Oplevelser kan være mange ting. Måske du inviterer ud at spise, eller til koncert, eller til standup, eller på skovtur, eller skitur, eller på ferie, eller på cykeltur, eller sheltertur, eller på bagekursus, eller vinterbadning, eller på spaophold, eller sleepover, eller i biografen, eller til lerdueskydning, eller kajaktur.

    Eller hvad du nu selv kan finde på. Det her var ‘bare’ en opremsning af mange helt forskellige forslag til, hvad en oplevelsesgave kunne bestå af. Gaven skal selvfølgelig matche den, som den gives til - og som den gives fra.

Julekalender
240,00 kr.
En gang

Er du klar til 24 dage pakket med sparetips, GAVER og økonomiske hacks?


✓ 24 låger med masser af inspiration og gaver
✓ Bliv helt klar til at styre din økonomi i 2024
Forrige
Forrige

Kender du Optius?

Næste
Næste

6 juletips