5 Enkle trin til bedre budgettering
At have kontrol over sin økonomi starter med et godt budget. Et budget hjælper dig med at holde styr på dine indtægter og udgifter, så du kan planlægge dine penge bedre og undgå økonomisk stress.
Her er fem enkle trin, der kan hjælpe dig med at oprette et effektivt budget, der holder.
Trin 1: Find dine indtægter
Det første skridt i budgetteringsprocessen er, at få et klart overblik over dine indtægter. Dette inkluderer ikke kun din løn, men alle de indtægter, du har. Det kan eksempelvis være indkomstkilder som børne- og ungeydelse, bonusser, lejeindtægt fra deleøkonomi, aktieudbytte, etc.
Sådan gør du:
Saml dine lønsedler og dokumenter fra andre indkomstkilder.
Opret en liste over alle dine indtægter.
Brug Budgetnørdens budgetskabelon til at indtaste dine indtægter og få et samlet overblik.
Trin 2: Find dine faste udgifter
Næste skridt er at kortlægge dine faste udgifter. Dette er de udgifter, der forbliver nogenlunde de samme hver måned, såsom husleje, forsikringer, abonnementer, lån etc.
Sådan gør du:
Gennemgå posteringerne på dine konti for de sidste par måneder for at finde alle dine faste udgifter.
Tilføj hver udgift på sin egen post med navn og beløbets størrelse i Budgetnørdens budgetskabelon.
Hvis du har faste udgifter, som betales årligt, skal de tilføjes i den måned, de betales. Så sørger Budgetskabelonen for at dele beløbet op for dig.
Trin 3: Find dine variable udgifter
Variable udgifter er dem, der kan variere fra måned til måned, som eksempelvis mad, transport og fornøjelser. Disse udgifter kan være lidt sværere at forudsige, men det er vigtigt at få dem med i dit budget alligevel.
Sådan gør du:
Hold styr på dine udgifter i en måned ved at tjekke din netbank, gemme kvitteringer og notere dine udgifter dagligt.
Kategorisér dine variable udgifter og indtast dem i budgetskabelonen.
Brug gennemsnittet fra flere måneder for derved over tid at kunne blive mere præcis i din budgettering.
Trin 4: Opret et årsbudget
Et årsbudget giver dig det bedste overblik over dine indtægter og udgifter og hjælper dig med at planlægge for hele året. Det gør det lettere at håndtere måneder med høje udgifter, da du kan sprede udgifterne ud over hele året.
Sådan gør du:
Brug budgetskabelonen til at oprette dit eget årsbudget.
Indtast dine udgifter hvor de hører til. Hver post skal noteres i den måned, de skal betales.
Find det sted i skabelonen hvor der står, hvad du gennemsnitligt skal indbetale til din budgetkonto, og opret en fast overførsel, så du er sikker på, at pengene står på kontoen, når de skal trækkes.
Trin 5: Gennemgå og juster dit budget regelmæssigt
Et budget er ikke en statisk plan – det skal gennemgås og justeres regelmæssigt for at sikre, at det fortsat passer til dine økonomiske behov og mål.
Sådan gør du:
Gennemgå dit budget hver måned for at sikre, at dine indtægter og udgifter stemmer overens med det planlagte.
Justér dine variable udgifter efter behov.
Opdatér dit budget, når der sker ændringer i dine indtægter eller udgifter.
Sæt en påmindelse i din kalender, så du husker at tjekke og gennemgå dit budget ved hver månedsskifte.
Bonus tips: Automatisér din opsparing
For at sikre, at du får prioriteret at spare op, kan du oprette en automatisk overførsel fra din lønkonto til din opsparingskonto. Det kan fx hjælpe dig med at opbygge en buffer eller spare op til det, du drømmer om.
OG: Husk at skrive dine opsparingsoverførsler ind i dit budget, så du hjælper dig selv til at bevare det store overblik.
God fornøjelse
Ved at følge disse fem enkle trin kan du skabe et budget, der hjælper dig med at holde styr på dine penge og opnå dine økonomiske mål. Brug Budgetnørdens budgetskabelon til at komme godt i gang.
Husk, at det vigtigste er, at være vedholdende og justere dit budget løbende for at sikre, at det fortsat passer til dine behov.